Vietnam   2007

2 uger i Vietnam fra nord til syd


med Vietnam Travels

 

   mere detaljeret kort over området Hanoi - Hoa Binh - Ha Long Bay
 

 

   mere detaljeret kort over området  omkring Saigon/Ho Chi Minh City og Mekong deltaet
 

Vi var kun 5 deltagere på turen og  havde på hele turen Anton som guide. Han er dansk-vietnameser  hvilket var en stor fordel for os, da han kender begge kulturer og vores danske humor!!

Desuden havde vi altid en lokal guide med, og på cykeldagene også en bil med vore cykler, lidt vildt men ren luksus.

Selv om vi kun var 5 deltagere  var vi vist ligeså besværlige og seje som en stor gruppe, i hvert fald måtte Anton "stramme op" flere gange, nå, det havde vi meget sjov med!

Jeg blev mobbet med, at jeg tog mange fotos - men jeg så  flere gode motiver som jeg ikke nåede at få taget foto af i farten - de mange specielle knallerttransporter.  Der er utroligt hvad man kan transportere på en knallert, 3 levende grise, et stort stykke vinduesglas, så mange jernstænger og andet, der må være læsset på efter, at køreren har sat sig på knallerten, for det så ikke ud som om han kunne komme hverken af eller på knallerten og knap nok orientere sig i trafikken. Og hele familien kan også være på knallerten.
 


Her på siden kan du se de bedste af billederne - og måske lidt flere end det!!
 

25. november - Hanoi
Ankom til Hanoi og lagde ud med en tur i rickshaw i den kaotiske trafik og kunne så sidde der og tænke på, at dagen efter skulle vi cykle rundt i samme mylder, hvor der ikke så ud til at være færdselsregler.

fotos
filmklip optaget fra rickshaw (3,1 Mb)
filmklip optaget fra rickshaw (4,5 Mb)
 

 

 

  

26. november - Hanoi
Vores første cykeltur var i centrum af Hanoi blandt et virvar af dyttende knallerter, biler og cykler. Kaotisk men men lærer faktisk ret hurtigt at sno sig i trafikken, det kunne godt blive lidt farligt når jeg skulle bremse pr. refleks for det var min debut med håndbremser! Vore cykelhjelme var til stor morskab, men fra den 15. december skal alle knallertkørere bære hjelm, de offentligt ansatte skulle gå foran med et godt eksempel og var et par måneder i forvejen begyndt at bruge hjelm. Vi cyklede forbi Ho Chi Mihns Mausuleum, der var lukket på grund af officielt besøg så vi kunne ikke komme ind. For øvrigt var Ho Chi Mihn ikke i mausuleet for øjeblikket da han var på "skønhedsklinik".
Videre til Præsidentpaladset. Ho Chi Mihn nægtede at bo i paladset og byggede i stedet sin bolig i form af et pælehus i samme stil som bruges hos de etniske minoriteter i de nordlige provinser. Herfra til Litteraturtemplet opført i 1070 og Vietnams første universitet. Kun få bestod eksamen og for hver af dem, der bestod er der rejst en stenplade med inskription. Hver plade står på ryggen af en skildpadde, der symboliserer styrke og et langt liv. Herefter pagoden på én søjle, oprindeligt opført i 1000-tallet men blev ødelagt af franskmændene i 1954 så pagoden er en rekonstruktion. Vi fik frokost på en Koto-restaurant, en organisation, som giver arbejde til og støtter gadebørn og hjemløse så de får en uddannelse i restauranten og kan klare sig selv senere. Om aftenen først i vanddukketeater og derefter til en kæmpe buffet med 70 retter!

fotos
filmklip af musikken til vanddukketeateret (2,2 Mb)


 

27. november - Hanoi / Hoa Binh
Vi kører fra Hanoi på  vej mod Hoa Binh 75 km vest for Hanoi. Ikke særlig langt for os men her lever minoritetsgrupperne en nogen mere primitiv tilværelse. Her skulle vi overnatte i pælehuse i 2 nætter. Det første sted i landsbyen Lac, hvor minoritetsgruppen "White Thai" lever, her var der noget turistpræget. Men kom man bare uden for bygrænsen var det meget mere primitivt.
Vi skulle overnatte i en pælehytte, bygget af bambus og tag af palmeblade. Der blev redt op til os på gulvet med en flettet måtte, vattæppe og et vattæppe som dyne. Der var koldt herude i bjergområdet og det trak selvfølgelig op gennem gulvet også med røg fra bålene. Selv om jeg havde min tynde sovepose med frøs jeg. Det blev en hård og søvnløs fornøjelse og landsbyens haner begyndte at gale midt om natten men det kunne være lige meget for jeg sov ikke alligevel. Det er et underlag, der krævet tilvending at ligge på men ikke en oplevelse jeg ville bytte med den blødeste hotelmadras. Om aftenen var der underholdning med dans og sang.

fotos
 filmklip fra underholdningen (4,6 Mb)
 filmklip (4,3 Mb)
 filmklip (4,3 Mb)
 filmklip (9,4 Mb)
 

 

 

 

 

28. november - Hoa Binh
Vi gik lidt rundt i landsbyen inden vi kørte og cyklede videre. Igen kom vi forbi teglværket og fik lov til at komme ind at kigge og så fik vi forklaringen på hvorfor der ved siden af teglværket blev lavet tynde kulblokke. De blev brugt til at lægge imellem de tørrede teglsten i ovnen. Det tog 14 dage at fylde ovnen op herefter blev der tændt ild og ovnen brændte i 14 dage, kullene blev brugt som brændsel. På vores vej mødte vi også denne dejlige kvinde med rød mund og læber. Hun tygger, som mange ældre, betelnødder, der er euforiserende. Vi betalte hende lidt penge for tage fotos af hende, ikke noget hun forlangte, men måske fik hun en god íde. Det var der andre, der havde fået "picture-money", ikke her men i de større byer.
Vores næste overnatningssted var i landsbyen Giang Mo hvor den etniske minoritetsgruppe "Muong" bor. Her var der ikke så turistpræget. Men der kommer turister og et skilt uden for byen giver instrukser for hvordan turister skal behandles og hvordan turisterne skal respektere kulturen. Turister skal betale for at få adgang og opgive nationalitet. Om aftenen kom den lokale betjent for at kontrollere hvor mange vi var. Vores værtsfamilie var vist ret velstående, manden havde haft jobbet med at opkræve penge for turister og  ejede en del jord og dyr.
Vores værtinde havde aldrig været i Hanoi, sikkert ligesom de fleste af landsbyens beboere men gennem tv er de orienteret om hvad, der foregår i verden udenfor. Bl.a. spurgte hun os om vi havde mange maskiner og det kunne vi jo kun sige ja til, men bliver vi mere lykkelig af det? Vi spurgte hende om hvad de fik tiden til at gå med om aftenen før de fik tv. Dertil svarede hun "dengang havde vi mange børn"!!
Familien var de eneste i byen, der havde varmt vand, det fik vi nu ingen gavn af for vi skulle meget tidligt afsted om morgenen for at komme med båden på Ha Long bugten og vi blev enige om, at ingen gik i bad for så lugtede vi ens!

fotos

 

29. november - Hoa Binh / Ha Long Bay
Efter endnu en næsten søvnløs nat på gulvet (av min ryg)  kørte vi mod Ha Long Bay hvor vores helt egn båd ventede os, sikken en luksus. Og det bad jeg skulle have haft blev først efter at det var blevet mørkt om aftenen for de mere end 3000 særprægede kalkstensbjerge var simpelhen så flotte at det skulle jeg ikke gå glip af. Området blev i 1994 optaget på UNESCOs liste over verdensmonumenter. Vi sejlede forbi husbåde og små fiskerbåde. Til aften sejlede vi ind i en bugt sammen med mange andre både, der skulle ligge der for anker om natten.

fotos


 

 

30. november - Ha Long bugten / Hue
Om formiddagen sejlede vi ind til en af de mange klippeøer og gik ned i en grotte, der er belyst, fantastisk flot. Lyset i klipperne laver aftegninger så vi så en hel zoologisk have og andre sjove figurer. Om bord på skibet igen og mens vi spiste frokost sejlede vi mod land. Vi kørte tilbage til Hanoi, kiggede lidt rundt i byen og efter middagen skulle vi med nattoget "Genforenings-ekspressen" til Hue. Her havde vi 2 kupéer på 1. klasse til deling. Hvis det var 1. klasse kunne jeg godt tænke mig at se toilettet på 2. eller 3. klasse!! Der var ikke gjort rent for nylig. Jeg sov i øverste køje og var ved at blive suget ud af aircondition, der blev dog slukket og så blev der rimeligt hedt.

fotos
 

1. december
Vi ankom til Hue, der var hovedstad  i Vietnam indtil 1945 hvor den sidste konge, Bao Dai, abdiserede. Byen er ret turistpræget.
Efter et bad på hotellet cyklede vi langs Duftenes flod ca. 5 km vest for byen ud til Thien Mu Pagoden, der stadig fungerer som kloster og her kunne vi bl.a se hvordan drenge/munke lever. Vi cyklede tilbage til Hue og besøgte Citadellet, den gamle kongeby.

fotos

 


 

  

2. december
På dagens cykeltur kom vi forbi et sted, hvor de laver røgelsespinde og de kegleformede hatte. Man skal holde godt øje med vejbanen foran for pludselig ligger der et eller andet på vejen til tørre, som man skal styre udenom.
Vores mål var først Khai Dinh, den næstsidste konges Mausuleum. Bygget af jernbeton og færdigbygget i 1932 - 7 år efter kongens død. Indvendig består udsmykningen af mosaikker i glas og porcelæn, imponerende.
Næste stop var Kong Minh Mangs Mausoleum. Færdigbygget 1843, 2 år efter kongens død. Det var noget forfaldent. Herefter sejlede vi tilbage til Hue hvor vi skulle videre med bussen til Hoi An. Det var meningen vi skulle have set Marmorbjergene undervejs men det mørkt inden vi nåede så langt og vi måtte nøjes med en marmorfabrik/butik. Lidt for store og tunge ting til kufferten.

fotos

 

3. december
Hoi An en ret turistpræget by ligesom Hue og på kyststrækningen mellem de to byer, omkring Da Nang bliver der bygget motorveje og enorme mængder, dyre resorts og hoteller. I løbet af få år vil området blive totalt forandret.
2 uger før vi ankom var der oversvømmelse i området omkring Hoi An så gruppen, der havde været der på daværende tidspunkt måtte sejle rundt i gaderne. Der var ikke mange spor tilbage fra oversvømmelserne, der var ryddet op i byen, kun skjolder på murene viste hvor højt vandet havde stået. Ude i landområderne kunne man se affald fra floden hænge højt oppe i træerne.
Vi startede dagen med en gåtur i Hoi Ans gamle bydel som er udpeget som "World Heritage Site" af UNESCO. For at få adgang til den gamle bydel skal der købes adgangsbillet. Først besøgte vi et gammelt købmandshjem og så bl.a. hvordan de broderer duge. Herefter gik vi over den Japanske bro, der forbinder den japanske og kinesiske bydel og videre til fujian-kinesernes forsamlingshus Phuoc Kien. Herfra til en silkebutik- og skrædderi hvor vi kunne få syet tøj efter mål og få det leveret på hotellet dagen efter. Her kunne vi også se processen fra silkelarve til den færdige silketråd. Da vi havde fået foretaget vore bestillinger kørte vi til et børnehjem  hvor mange af børnene var handicappede. De går i skole uden for børnehjemmet, det ser i det hele taget ud som om man gør en del for de handicappede. På turen fik vi massage, der blev udført af blinde. Før i tiden var det en skam at få et handicappet barn da det betød, at man ikke havde været god i det tidligere liv men heldigvis ser man anderledes på det nu især da der er mange handicappede på grund af følgerne fra Vietnamkrigen.
Herefter sejlede vi ud til landsbyen Thanh Ha hvor de fremstiller keramik, tilbage til Hoi An og om aftenen et lille madlavningskursus.

fotos
 fotoet af kvinden smuttede i farten, et foto, der ellers kostede penge, hun
     stillede sig op og sagde "picture - money - good picture"
 opskrifterne fra madkurset


 

 		  

4. december
Dagen var egentlig fridag men Anton arrangerede en tur til My Son for dem, der havde lyst til det. Vi var 3 , der tog med til My Son, som ligger ca. 60 km vest for Hoi An og er et helligt sted som har bestået af mere end 70 bygninger men en stor del af bygningerne blev ødelagt under Vietnamkrigen. Man ved stadig ikke hvordan byggearbejdet foregik da der ikke er mørtel mellem stenene. Man har en idé om, at stenene lagt sammen med harpiks og brændt sammen ved at tænde bål omkring bygningen.
Om eftermiddagen gik jeg rundt på det kæmpestore marked ved havnen i Hoi An.

fotos

 


 

  

5. december
Om morgenen tog vi ruteflyet til Saigon, eller som det hedder nu, Ho Chi Minh City og Vietnams økonomiske centrum og meget vestlig præget i forhold til Hanoi. Om eftermiddagen besøgte vi først Museet for Vietnamkrigen, herefter Genforeningsbygningen, det tidligere præsidentpalads for den sydvietna-mesiske præsident, hvorfra Sydvietnam kapitulerede og overgav magten til de nordvietnamesiske tropper den 30. april 1975. Paladset er omdannet til museum og i kælderen kan man se bl.a. kommandocentral, radiorum og præsidentens beskyttelsesrum, som det så ud under krigen. Vi tog videre til det gamle Postkontor, som det stadig fungerer som. På facaden er der skrevet navne på videnskabsmænd, der har betydet noget for udviklingen af telegraf og elektricitet. Et af navnene er H.C. Ørsted (Oerstedt), der opdagede elektromagnetismen.

fotos
 brocuren fra krigsmuseet

 


 


 

  

6. december
Tidligt op for at komme i parken over for hotellet. Jeg var der ved 6.30 tiden og på det tidspunkt havde folk i lang tid været i gang med morgenmotion i mange variationer, det er nok også mest behageligt så tidligt på dagen selv om det allerede var meget varmt, jeg behøvede ikke motionere for at svede.
Efter morgenmaden afgang mod Mekongdeltaet. Undervejs besøgte vi endnu et tempel, denne gang templet for Cao Dai religionen, en trosretning, der er en blanding af forskellige trosretninger og blandt deres helgener finder man Shakespeare og Lenin.
Vi cyklede rundt i det frodige landskab og sejlede ned ad Mekongfloden og på dens bifloder. Med på båden havde vi cyklerne og vi gik i land for at cykle rundt. Nu var vi kommet til den fugtige tropiske varme, så det var "hot pot" under cykelhjelmen. Vi besøgte en fabrik hvor de laver rispopcorn, riskager og andet slik bl.a. bruges nogle blade som indeholder et stof, som virker som lykkepiller! Vi cyklede også forbi et sted hvor de laver en slags rosiner af frugten longan. Med bussen tilbage til Ho Chi Minh City men jeg kunne godt have brugt et par dag mere her i deltaområdet, her var så utrolig smukt.

fotos
 

 

  

7. december
Sidste dag, en hektisk dag hvor vi først kørte til en lakfabrik og så her arbejds-processen for dekoration med æggeskaller og perlemorsskaller. På vores cykeltur videre kom vi forbi en mark hvor de var i gang med at at høste og tærske  ris, også her så vi hvordan det foregik. Næste stop var et sted hvor de laver rispapir, igen så vi denne proces fra risgrød til de tynde tørrede plader. Vi cyklede videre og kom forbi en gummiplantage hvor der laves snit i træerne hvorfra den flydende gummi løber.
Så nåede vi dagens egentlige mål som var Cu Chi tunnellerne, et underjordisk gangsystem, hvor de vietnamesiske modstandsfolk, Viet Congerne skjulte sig og hvorfra de udførte overraskelsesangreb på amerikanerne. Tunnelsystemet, der rummede hospitalsstuer, køkkener og ammunitionslagre, er over 250 km langt og nogle steder i 3 etager. Folk boede ofte under jorden i flere måneder. Nedgangshullerne var så små at amerikanerne ikke kunne passere.
 

fotos

Efter frokost kørte vi tilbage til Ho Chi Minh City og sidst på dagen var der så afgang til lufthavnen og afsked med de 4 øvrige deltagere og Anton.

- slut på 2 hektiske uger med utroligt mange oplevelser -

 
send mig en e-mail tilbage til forsiden