Laos og Cambodia

22. november - 11. december 2008

med Viktors Farmor 


LANDEFAKTA LAOS

Hovedstad Vientiane (698.000 indbyggere)
 
Areal 236.800 km2
(Danmark 43.000 km2) Heraf land: 230.800km2, vand: 6.000km2
 
Indbyggertal 6,67 mio. (juli 2008)
 
Befolkningsvækst pr. år
2,34% (2008)

 
Befolkning Lao 55%, Khmere 11% og andre (over 100 mindre etniske grupper) 26% (2005)
 
Sprog Officielt sprog er laotisk
 
Religion


Statsoverhoved

Buddisme og i mindre grad   animisme og brahmanisme

Præsident Choummaly  Sayasone

Kilde: Udenrigsministeriet

 


 
Program  22. november - Bangkok - Luang Prabang
Ankomst til Luang Prabang i Laos. Efter indkvartering besøger vi Wat Xieng Thong Templet og slentrer en tur i den historiske del af den gamle by. Luang Prabang er på Unescos liste over verdens kulturarv. Efter aftensmaden er der mulighed for besøg på det berømte ”nightmarket”.

Da vi ankom til lufthavnen i Luang Prabang skulle vi købe visum, som kostede 35 $ og da det var lørdag skulle vi betale 1 $ i weekendtillæg. I dag ville myndighederne kun have 1 pasfoto. Vi havde fået besked på at tage 3 pasfotos med til hvert visum da man tidligere havde været ude for at skulle aflevere 2 eller 3 fotos men i dag skulle de altså kun have et foto.

fotos


 
Program 23. november - De hellige Buddha Huler
Vi går ombord i en båd for at sejle til de hellige Buddha Huler. Undervejs standser vi i den pittoreske landsby Thin Hong, for at få et indtryk af dagliglivet her. Der er mulighed for at se på fremstilling af risvin. Efter frokost besøger vi de hellige Buddha Huler ved Tham Ting og Tham Phoum, hvor der er flere hundrede Buddha-statuer i alle mulige størrelser. Vi spiser frokost på en lokal restaurant nær ved hulerne og kører tilbage til Luang Prabang i bil. Undervejs gør vi holdt i Ban Xang Khong, en landsby, hvor de fremstiller papir efter ældgamle metoder. 

fotos
 




 
Program 24. november -
Luang Prabang - Khuangsi Vandfaldet - Luang Prabang
Besøg på Nationalmuseet, der har til huse i det tidligere kongepalads. Der bliver tid til et besøg på markedet, før vi om eftermiddagen kører ud af byen til det flotte vandfald Khouangsi, et af de smukkeste vandfald i Laos. Undervejs gør vi holdt ved Phousi Market”, hvor der udbydes meget forskelligartede ting, f.eks. bøffelskind, lokal te, salpeter, kyllinger, grønsager, vævede tekstiler fra stammefolkene. Laos er kendt for kunsthåndværk, og vi besøger flere stammelandsbyer, bl.a. Ban Phanom, der er kendt for vævning. Ved vandfaldet er der mulighed for en forfriskende dukkert eller en vandretur ad en af de afmærkede stier. 

Vi besøgte en stamme landsby hvor beboerne er blevet tvangsforflyttet fra deres tidligere bosted oppe på bjerget ned til lavlandet. Her kan myndighederne holde kontrol med dem, tidligere dyrkede de opium og røg for meget. Nu lever de af turisme. Det var en noget ubehagelig oplevelse at gå gennem byen hvor beboerne hver især forsøgte at sælge bl.a. tørklæder, tasker og andre vævede ting. Her havde man en fornemmelse af at ”kigge på aber i bur”. Stammenfolkene har ingen religion og 2-4 koner er tilladt.

fotos
filmklip fra et marked (129 Mb)

 


 
Program 25. november - Luang Prabang - Xiengkhouang
Vi kører ud af byen og gennem forskellige stammelandsbyer for Hmong. Turen går gennem skove og smukke bjerglandskaber til Xienkhouang provinsen. Der er tid til at se den gamle hovedstad for Muang Khoun provinsen og landsbyerne, hvor stammefolkene Hmong og Tai Dam holder til. De har en helt speciel kultur og en farverig historie. 

fotos

 


 
Program 26. november - Xiengkhouang - Vientiane  
Tidligt om morgenen besøger vi det lokale marked i Phonsavanh, hvor de forskellige bjergstammer kommer for at udveksle varer. Vi kører ud til ”Plain of Jars”, et arkæologisk sted, hvor hundredvis af store stenkar ligger spredt i landskabet. Arkæologer er stadig uenige om formålet med disse store kar. Fly til Vientiane, hovedstaden i Laos 

fotos
filmklip af munke (23,8 Mb)
filmklip fra kødmarked (48,6 Mb)


 
Program 27. november - Vientiane byrundtur
Byrundtur hvor vi bl.a. skal se templet Wat Sisaket, der indeholder flere tusind miniature-statuer af Buddha. Vi ser også Wat Prakeo, der er det tidligere kongelige tempel, samt den hellige stupa That Luang. Vi standser for at se det imponerende Patuxay monument, kendt som Vientianes egen triumfbue. Der er tid til et besøg på markedet og til at se væverlandsbyen Nong Bouathong

fotos

 


 
Program 28. november - Vientiane - Pakse - Wat Phu - Khong Island
Om morgenen kører vi til lufthavnen for at flyve til Pakse, der ligger ved sammenløbet af floderne Don og Mekong. Efter frokost i Pakse kører vi til Wat Phou, hvor der er rester af et Khmer tempel fra 8- 11 årh. Vi besøger også det lokale museum før vi tager videre med bil og med færge til Khong Island, hvor vi skal bo

fotos

 


 
Program 29. november - Khong Island - Khone Phapheng  
Vi skal på sejltur på Mekong Floden i området Si Phane Done (”Four Thousand Islands”). Vi går i land ved Done Det, hvor vi vandrer over broen der forbinder Done Det og Done Khone. Vi gør holdt ved den gamle jernbane. Derefter er der vandretur gennem landsbyer og smukke landskaber til vi kommer til Liphi Vandfaldene, der ligger tæt på grænsen til Cambodia. Vi spiser frokost på en restaurant ved flodbredden. Herefter kører vi til Kone Papheng, det berømte vandfald ved Mekong Floden. Det er det største vandfald i Sydøstasien.

Den lokale guide havde, som mange andre unge mænd lange negle. Han sagde, at det betyder lykke men det er vist også status - et tegn på at men ikke laver hård arbejde.

fotos
filmklip af munke (119 Mb)


       
 

LANDEFAKTA CAMBODJA

Hovedstad Phnom Penh
 
Areal 181.035 km2
Danmark 43.000 km2)
 
Indbyggertal 13,8 mio. (2004)
 
Befolkningsvækst pr. år
2,6 % (1990-2004)
 
Befolkning Khmer 90%; vietnamesere 5%; kinesere 1%; andre 4%
 
Sprog Khmer
 
Religion

Statsoverhoved

Buddhister 95%; andre 5%

Kong Norodom Sihamoni  
(valgt for livstid)


Kilde: udenrigsministeriet

 

 
Program 30. november - Khone Phapheng - Stung Treng - Ratanakiri
Efter morgenmad kører vi til grænsen og ind i Cambodia. Her modtages vi af vor lokale guide, hvorefter turen går med lokale taxaer til Ratanakiri. Indkvartering og derefter går turen til Yak Laom Søen, der er en vulkansø. Her er mulighed for en svømmetur og senere en vandretur i den tropiske skov, der omgiver søen.

Da vi skulle passere grænsen til Cambodia var det også weekend, som da vi skulle ind i Laos. Det betød at vi igen skulle betale weekendtillæg på 1 $ ud over 20 $ i indrejseskat. Også her havde de nok i at få ét pasfoto. I kø flere gange og masser af stempler.

fotos


 
Program 1. december - Ratanakiri
Vi skal på udflugt til Voeunsai området for at besøge forskellige stammelandsbyer. Vi skal bl.a. se nogle helt specielle gravpladser for stammefolkene. Der er mulighed for badning i Sésan-floden.

Alle steder hvor der kommer turister skal man betale for at bruge toiletterne, ca. 1000 riel hvilket svarer til ca. 1,50 kr. Det svarer også til 1/10 af en dagløn for en arbejder!

fotos
filmklip fra et marked (49,9 Mb)


 
Program 2. december -  Ratanakiri - Stung Treng - Kratie
Vi kører til Stung Treng, hvor vi går ombord i en båd. Vi skal nu sejle på Mekong Floden. Undervejs lægger vi til for at nyde vores picnic. Vi er i et beskyttet område for de sjældne, udryddelsestruede Mekong delfiner. 

fotos


 


 
Program 3. december -  Kratie - Phnom Penh
Vi skal lige nå at have et indtryk af denne by ved Mekong Floden, hvor der er fine huse i gammel stil og også en interessant pagode. Herefter kører vi til Phnom Penh, hovedstaden i Cambodia. Undervejs standser vi for at se en gummiplantage, og vi gør også holdt i Skun, for at se de store edderkopper som folk her spiser som snacks. Her er også mulighed for at se kunsthåndværkere i arbejde med at udhugge sandstensfigurer. Vi spiser frokost på en lokal restaurant undervejs.

Vi så en gummiplantage og besøgte en gummifabrik. Gummiplantagerne ejes af kommunistpartiet eller et kompagni som er ejet af medlemmer af partiet. Et gummitræ kan tappes indtil det er 60 år gammelt. En arbejder tjener 10.000 riel pr. dag hvilket svarer til ca. 15 kr. 
Det er blevet en dårlig forretning at forarbejde og sælge gummi. Prisen for 1 ton gummi er på kort tid faldet fra 3.000 til 1.200 $

Jeg havde bestemt mig for inden vi kom til Skun at jeg ville smage en friturestegt fugleedderkop, men modet svigtede da jeg så dem og også så de levende!! Så jeg smagte dem ikke, men en guidepraktikant vi havde med, havde købt et par stykker. Det var jo delikatesse for hende. Hun gav mig et ben, jeg spiste det og et mere. Det smagte ikke af meget andet end friture. Hun spiste selv kroppen, det så nu ulækkert ud.

fotos




 
Program 4. december -  Phnom Penh

Phnom Penh blev tidligere kaldt ”Orientens Paris” på grund af sin specielle charme og den smukke arkitektur, en blanding af Khmer og fransk kolonistil. Om morgenen besøger vil ”Apsara Art Association”, hvor cambodianske forældreløse børn lærer de klassiske danse. De starter indlæringen i en ganske ung alder.
Derefter besøger vi Sølvpagoden. Gulvet er dækket af mere end 5000 sølvfliser, der hver vejer over 1 kg. På Nationalmuseet, der har til huse i en pavillon fra 1918, skal vi se en fornem samling af Khmer kunst, heriblandt en Vishnu statue fra 6. årh. Vi besøger senere Wat Phnom, det mest imponerende tempel i byen. Frokosten nydes på en restaurant med udsigt over floden.
Vi besøger det russiske marked, der især er kendt for kunsthåndværk og antikviteter. Derefter køres til Tuol Sleng, det sted, hvor fjender blev forhørt, torteret og slået ihjel.
Her er et museum med fotos og tekster fra et mørkt kapitel i landets historie. 

 

S-21 i Phnom Penh er et tidligere torturfængsel, som i dag er lavet om til museum.

Fængslet blev etableret i en tidligere gymnasieskole efter Pol Pots Røde Khmerers overtagelse i  1975, og det var i brug frem til Vietnams invasion i 1979.

Den 18. april 1975, efter at have festet én dag, blev alle større byer tømt, indbyggerne blev sendt ud på landet for at dyrke landbrug.

Alle grænser blev lukket. Der var ingen radio og aviser. Nationalbanken blev sprængt i luften, det blev et samfund uden penge. Tidsregningen blev ændret til år 0.

Man skønner, at mellem 14.000 og 15.000 mennesker har været indsat og tortureret i fængslet. Kun 7 overlevede.

Alle, der kunne læse, havde en uddannelse, kunne tale et udenlandsk sprog eller bar briller blev skudt.

Det høje dødstal skyldes, at alle indsatte blev regnet for skyldige og blev tortureret til at indrømme deres forbrydelser mod partiet, samt til at opgive navne på deres medsammensvorne.

Ikke kun den mistænkte blev fængslet, tortureret, og myrdet, men også dennes ægtefælle og børn.

Alle indsatte blev nøje registreret og fotograferet før og efter henrettelsen.

S-21 er i dag museum, hvor man bl.a. kan se cellerne og billederne af de mange ofre.

 

Besøget i S-21 udryddelseslejren var en uhyggelig oplevelse, også fordi det er så få år siden udryddelsen foregik. Alle har mistet familiemedlemmer også vores lokale guide, der trak os til side for at fortælle sin historie. Han havde også været i forhør og kunne heldigvis fortælle at hans far var bonde, hvilket var rigtigt, ellers havde han ikke været i live i dag.

 

Bagefter besøgte vi Killing Fields, lige uden for Phnom Penh. Henrettelsesplads med massegrave.

 

Man ser ikke så mange ældre mennesker i Cambodia, det har jo sin forklaring. 1,8 mill. mennesker blev dræbt, det var ¼ af landets befolkning. 

Khmererne var ikke indbyrdes enige og deres egne blev også henrettet.  

Pol Pot døde i 1978. 5 overlevende Røde Khmer-ledere skal for retten i 2009, bl.a. Duch som var leder af S-21 lejren.


artikel fra "Opdag Verden 4/2008"


fotos
filmklip fra danseskolen (103 Mb)
filmklip fra danseskolen (141 Mb)
filmklip fra danseskolen (140 Mb)

 


 
Program 5. december -  Phnom Pen

Dagen er til fri disposition i Phnom Penh.

 

fotos
filmklip udsigt fra hotellet over markedet (33,6 Mb)
filmklip af aber (36,3 Mb)
endnu et filmklip af aber (84,6 Mb)

 


 
Program 6. december -  Phnom Penh - Kampong Thom  

Vi kører til Kampong Thom, hvor der er en interessant gruppe templer fra 7. årh. Dette sted var Khmer hovedstad, før flytningen til Angkor. Undervejs gør vi holdt forskellige interessante steder, som f.eks. Kuha Nokor Templet og Prasat Village. Vi spiser frokost i Kampong Thom, hvorefter vi ser templerne Sambo Prey Kuk, der ligger i centrum af denne preangkorianske hovedstad. 

fotos


 


 
Program 7. december -  Kampong Thom - Siem Riep
Kørsel til Siem Riep. Undervejs gør vi holdt ved en angkoriansk bro, der er mere end 1000 år gammel. Broen er nu under restaurering.
Vi kører gennem rismarker og landsbyer til Beng Mealea templet. Templet er helt overgroet af vegetation, således at træer vokser ud af tårne og murrester, og man får en ”lost in the jungle” følelse.

Desuden sejlede vi ud til en flydende landsby i Tonle Sap søen. Landsbyen har 5000 indbyggere.

fotos
filmklip fra bussen (104 Mb)
filmklip fra bussen (36,3 Mb)
filmklip af knallert med 3 levende grise (84,6 Mb)
 


 
Program 8. december -  Bayon Tempel

Vi besøger det fantastiske Bayon Tempel.
Vi vandrer dertil gennem vestporten af Angkor Thom Ancient City. Vi besøger også Baphuon Templerne mm.Om eftermiddagen tager vi gennem sydporten til Angkor Thom City og vi besøger jungletemplet Ta Prohm.
 

fotos
filmklip af høje træer ved Bayon Templet (13,4 Mb)
filmklip fra Bayon Templet (42 Mb)
filmklip fra Bayon Templet (22,4 Mb)


 
Program 9. december - Angkor Wat                                                   Formiddagen er afsat til besøg i Angkor Wat. Der bliver tid til at studere såvel den enestående arkitektur som reliefferne.
Der er mulighed for ballonopstigning foran Angkor Wat, så man kan beundre hele tempelområdet fra luften.
Vi spiser frokost på en lokal restaurant.
Om eftermiddagen besøger vi Banteay Srei Templet (fra 10. årh.). Det indeholder nogle af de fineste eksempler på Khmer skulpturer. Vi besøger desuden en interessant landsby, hvor vi får demonstreret hvordan beboerne udvinder palmesukker.
Om aftenen spises middag på en lokal restaurant, hvor der er optræden med klassisk dans (Apsara Dance Show). 

fotos


 
Program 10. december - Siem Riep - Bangkok
Dagen er til fri disposition. For de der er på shopping i byen vil der blive serveret frokost på restaurant ”Blue Pumpkin”, men der er måske nogle der hellere vil se mere på Angkor Wat.
Sidst på eftermiddagen køres til lufthavnen for fly til Bangkok og videre mod København. 

Der blev arrangeret en tur til et træningscenter - Artisans d’Angkor - hvor unge oplæres i forskellige håndværk f.eks. træskæring, stenhugning, maleri og vævning. Når de er oplært kan de tage tilbage tilderes landsby og kan nu leve af at sælge tingene de laver til organisationen der igen sælger varerne i deres butikker. Projektet er oprindeligt startet som er EU-projekt.

fotos
 


send mig en e-mail tilbage til forsiden