Kina 6.-20. maj 2006
Vandretur på Den Kinesiske Mur
| Vi var 9 deltagere på turen, en dansk
guide - Jørgen Due, en kinesisk, engelsktalende guide - Peter Tsao og en bus med
chauffør, som kun kunne få engelske ord. Vi vandrede på dele af Muren fra nord for Beijing til kysten. Det var heldigvis ikke så varmt og solrigt de første dage for at bestige muren var hårdt nok endda. Senere blev det omkring 30 grader og sol. Solen kunne dog ikke altid ses for luften er utrolig forurenet. Det samme er vandløb, f.eks. et vandløb gennem en lidt større by, det stank ubeskrivelig. Og overalt flyder affald og plastic. Men de kan åbenbart få betaling for indsamlet affald for de ville gerne have tomme øldåser og vandflasker. En gammel mand fulgte med op ad muren for at få vore tomme vandflasker. Kineserne klatrer på Muren som bjerggeder i deres sutsko. Ofte pegede de på vore dyre vandrestøvler og på deres sutsko og rystede på hovedet. Lidt pinligt at skulle stå stille for at få luften, når en gammel mand i sutsko står og kigger på! De må være bygget på en speciel måde, når de hviler, f.eks. ved busstoppestedet eller sidder og læser avis er det på hug. De har måske fået optrænet nogle muskler for det er jo også sådan de sidder på toilettet/eller hullet i jorden! Mændene kunne altså heller ikke forstå hvorfor vi havde bare ben for de har altid lange underbukser på. De ville som regel gerne fotograferes og det, at kunne se sig selv på displayet på kameraet var en oplevelse, både for dem men også for os. Selv om vi kun var ca. 300 km. fra Beijing kom vi steder, hvor de ikke ofte ser hvide mennesker i virkeligheden. TV med parabol havde de mange steder så de havde nok set langnæserne på TV men når de nu kom gående blev hele byen kaldt ud. At gå på gaden i en lidt større by, var en mærkelig fornemmelse, alle gloede, ikke diskret, nej man stiller sig op og glor og griner! Og vi blev fotograferet af dem, der havde mobiltelefon med foto. Jo, jeg ved hvordan det føles at være en kendt person, der vækker opmærksomhed, det er ikke nogen rar følelse. Da der skal være OL i Beijing i 2008 er der fuld gang i byggeriet af huse og veje. I området ved kysten bliver hele byområder revet ned, beboerne flyttet, og nyt byggeri opført. Jeg kunne godt tænke mig at se hvordan det ser ud om 2 år til OL. Området her er center for elite-sejlsport og det er her omkring OL-sejlsport skal foregå. Da vi kom herud kunne man endelig indånde den friske luft. Og nu var det slut med stjernestatus, for her kom en del turister, dog flest kinesere. De sidste 3 dage var vi Beijing hvor vi bl.a. så Den Himmelske Fredsplads og Den Forbudte By. Beijing er også meget forurenet, der ligger ligesom en dyne over byen. Der havde været storm et par dage før vi ankom, hvor der havde der ligget ½ cm støv på bilerne. I Beijing kunne vi også få købt nogle ting med hjem. Priserne skulle der pruttes om, og selv om man kom ned på 1/10 af det første forlangende blev man sikkert snydt alligevel kunne man høre på fnisene når man var gået. På den første del af turen på Muren var der ikke mulighed for at købe ret meget, ud over is til 1-3 kr. og øl (600ml!) til omkring 5 kr. Postkort solgte de, men frimærker vidste de ikke hvad var, eller havde i hvert fald ingen. Kina er kontrasternes land, der er mange nyrige. Den hestetrukne vogn og tuk-tukkerne kører ved siden af de største VW og Audier. Vi så marker hvor man var i gang med pløjningen, ploven blev trukket af en mand og en anden styrede ploven. I Beijing er der en del hjemløse/posemænd- og koner og tiggere. |

|
Program: 6.- 8. maj |
1. Dag. København – Beijing.
2. Dag. Beijing - Mutianyu - Si
Ma Tai.
3. Dag. Si Ma Tai. Jingshanling
|
|
|
|
|
|
|
|
Program: 9. og 10. maj |
4. Dag. Simatai - Huangyaguan.
5. Dag. Huangyaguan. |
|
Her boede vi det hyggeligste sted
på turen, selv om vi senere boede på luksushoteller var det "Den
Gamle Kaserne" vi mindedes. Her var dejlig fred og ro modsat senere
hoteller, der lå midt i byen. Det er jo på nogle måder dejligt men
der er en konstant larm af bilhorn, der tuder. Det er herfra og i
området omkring Marathon på Muren løbes, og det foregik faktisk den
dag vi forlod Kina. På hotellet i Beijing, hvor vi boede, boede også
danske deltagere af Maratonløbet og de spurgte om det virkelig var
rigtig at Muren var meget stejl. Det kunne vi kun svare ja til. Lidt
sjovt at se hjemmesiden for
The Great-Wall-Marathon med fotos og resultater.
Det var også her vi skulle med en
meget lang og meget langt-ned-til-jorden svævebane hvor der midtvejs
blev sendt ud i højttalerne at banen blev stoppet på grund af storm.
Men vi kom op, det vippede lidt men stormen udeblev vist. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Program: 11. maj |
6. Dag. Huangyaguan – Zunhua. Efter frokost på en lokal restaurant kører vi videre til Shanguan-søen, hvor vi sejler over søens klare vand til Den kinesiske Mur. Vi tilbringer nogle timer her, hvor vi efter en lidt besværlig optur (bl.a. på grund af buske og anden vegetation) støder på muren, som på dette afsnit er omkring 1700 år gammel og meget interessant. Senere på eftermiddagen kører vi til vort hotel i Zunhua, hvor vi har to overnatninger. |
|
|
|
|
Program: |
7. Dag. Zunhua. Vi starter tidligt for at kunne nyde den måske smukkeste vandring på turen. Efter opturen, skal vi vandre 12-15 km på muren, som løber langs højderyggene til Hongshankou. På dette stykke ligger muren i ruin og kan ind imellem være ret stejl. Vores medbragte madpakker spiser vi undervejs på en top med en fantastisk flot udsigt. Efter at vi er kommet ned fra højderyggene, besøger vi nogle små hyggelige og gæstfri bjerglands–byer, før vi kører tilbage til hotellet. |
| Vi er nu i byen,
hvor vores kinesiske guide, Peter bor. Det er en mineby og det kan
mærkes på luften. På dagens vandring kommer vi forbi et tempel og
gennem en landsby hvor vi endnu engang vækker opsigt. Vi møder
børnene ved deres skole og de kan tale lidt engelsk. Vores kinesiske
guide fortalte, at han lærte engelsk i skolen men at, de lærer meget
mere og tidligere i dag. Hans datter på 4 år lærer englesk i
børnehaven. Børnene ville gerne fotograferes og det var en
fantastisk oplevelse for dem at se sig selv på kameraets display.
Vi mødte nogle mænd, som ikke kunne forstå, at vi havde bare ben, de bruger lange underbukser året rundt. Vi blev også inviteret ind hos en familie for at se deres hjem. I de simple landarbejderboliger har man et ildsted hvor varmen bliver ledt under et plateau i opholdsrummet. En slags gulvvarme. Det er den eneste opvarmning, der er i huset og her sover og spiser familien. Da vi mødte familien gik manden rundt i pænt jakkesæt, hvorfor vies ikke. De havde ikke meget, men TV var der. På væggen hængte deres bryllupsbilleder, hvid brud og brudebuket (hvid er ellers sorgens farve) og et billede af deres barn. En mærkelig kontrast.
|
|
| Program: 13. maj |
8. Dag. Zunhua – Qianán. Vi har to overnatninger i Qianán. |
| Om morgenen, da
vi forlader hotellet gøres der klar til bryllup. En række store
sorte Audier pyntes med blomster, desværre har jeg fået slettet
fotoet, og på hotellet pyntes med en mængde blomster og æresporte.
Udenfor opstilles kanoner (som blev afprøvet) rød løber, oppustet
æresport og en masse balloner. Desværre kørte vi inden brudeparret
ankom, det kunne ellers have været spændende at opleve. I Qianán, den næste by vi skulle overnatte i, spiste vi frokost i en lille lokal restaurant. Ikke ret stor, men de kunne hurtig servere en overdådig frokost. Igen var det en sensation at få besøg af hvide mennesker, så der blev hentet en pige, der havde et kamera så de kunne få et foto af. Vi hænger garanteret på væggen i restauranten, som reklame. Vi skulle på besøg på en tæppefabrik og et gymnasieklasse. Det var nærmest et officielt besøg, vi blev ført med politieskorte og advarselsblink af én af byens øverste, borgmester/kommunaldirektør. På fabrikken så vi hvordan tæpperne blev vævet men vi måtte ikke fotografere i væveriet. Det måtte vi gerne da de viste deres tæpper frem, de var meget stolte af deres nyeste tæpper - juletæpper. Vi måtte også fotografere pigerne, der reparerede vævefejl. En fabriksarbejder tjener ca. 720 dkr. En landarbejde tjener ca. 400 dkr. Herefter besøgte vi en skole/gymnasium, som også var en kostskole. En af pigerne gav mig denne seddel. Vi kom ind i en klasse med 52 elever og blev placeret bagerst i klassen. Vi overhørte en del af en engelsktime. Læreren fortalte om det at vise hensyn, eleverne svarede i kor ja/nej indimellem. Derefter skulle eleverne læse højt op fra bogen - alle 52 elever på én gang. Eleverne går i skole fra 8-21 hver dag med et par fritimer middag og aften. Lørdag aften og søndag har de fri til at gøre hvad de vil! Overraskende nok, har de længere og flere ferier end danske elever. De har ingen lektier for og har alle bøger placeret foran på bordet. Bagerst fra i klassen, hvor vi sad kunne vi se hvad de havde i hylden under pulten og der lå mobiltelefonen. På nogle af bordene var skriveunderlaget billeder af europæiske fodboldhold. Efter undervisningen spurgte læreren om der var spørgsmål, kun et par elever havde et spørgsmål. Derefter blev ordet frit og så blev vi ellers bombarderet med spørgsmål, blev fotograferet med mobiltelefonerne og skulle skrive autografer. Fodboldbillederne blev fundet frem til autografskrivning og jeg skrev mit navn på Ronaldinho - man er vel en stjerne. Og en af eleverne sagde "You are very beautiful" Jo, jo nu en smuk stjerne! Men i en kinesers øjne er alle med vestlige træk nok smukke! Man må nyde det så længe det varer for et par dage efter er stjernestatusen ovre. En af pigerne i klassen gav mig et rødt knyttet vedhæng, et symbol på fred. En anden pige sang en sang for mig, meget smukt, desværre fik jeg det ikke optaget på min mp3-spiller. Efter besøg i skolen kørte kortegen til en stor nyanlagt sø med en park, vist byens udflugtmål og stolthed.
|
|
| Program: 14. maj |
9. Dag. Qianán. |
| Det var søndag og
mors dag. I et lokale på hotellet var der pyntet op og på
stolerækker sad en masse kvinder, hvad der foregik ved jeg ikke -
åbenbart deres måde at fejre mors dag på. På Muren blev vi fulgt af en gammel mand, der fulgte os for at få vore tomme vandflasker. Efter vandreturen gjorde det godt med en omgang massage. Jeg fik både krops- og fodmassage, i alt 2 timer til ca. 60 dkr. En noget speciel form for massage, bl.a. fik jeg en røgelsespind i øret hvorefter der blev masseret omkring øret. Fodmassagen ligner meget zoneterapi. Pigen havde vist aldrig masseret en hvid person før for hun spurgte om hun måtte tage et foto af mig med mobiltelefonen. Det måtte hun godt hvis jeg også måtte tage et foto af hende.
|
|
| Program: 15. maj |
10. Dag. Qianán – Shanhaiguan. Shanhaiguan er en gammel Ming-dynasti garnisonsby fra 1500-tallet, beregnet til både soldater og civile. Meget af byens kerne er stadig bevaret med lave huse og smalle gader med markeder og liv. Vi har to overnatninger i Shanhaiguan. |
| Vi nåede nu ud
til kysten og den friske luft til byen Shanhaiguan og blev
indlogeret på et luksushotel. Næsten for meget af det gode, selv ved
de automatiske døre stod to uniformerede drenge og stak hånden frem
så snart man nærmede sig. De fine kinesere, der boede på hotellet
værdigede dem ikke et blik, men vi hilste på dem og så snart vi
nærmede os smilte de og hilste. Området er træningscenter for
sejlsportseliten og det er i det område, der skal være OL i
sejlsport. Derfor er der en større renovering i gang, de gamle bydele
bliver revet ned, beboerne bliver flyttet og der bliver opført nyt
byggeri. Butikker holdt stadig åbent mens der blev revet ned. En
gammel mand trak sin cykel og kiggede sørgmodigt på nedrivningen.
Han havde sikkert boet her hele sit liv. Hvordan mon der ser ud her
om to år? På hotellet boede den første nat en flok motorcyklister, fra USA, Canada, Japan, Holland og Norge, der netop var startet på en tur fra Beijing til München, hvor de ankommer 12. juli.
|
|
| Program: 16. maj |
11. Dag. Shanhaiguan. På denne dagstur, hvor vi fortrinsvis går på Muren over fladt terræn, passerer vi både omhyggeligt passede marker med travle bønder samt et større bysamfund. |
|
|
|
| Program: 17. - 18. maj
|
12. Dag. Shanhaiguan – Beijing. Kig f.eks. rundt i de mange hutongs (smalle gader i den ældre bydel), hvor meget af Beijings dagligliv foregår, eller læg turen omkring Den Himmelske Freds Plads for at indånde atmosfæren der.
13. Dag. Beijing. Efter frokost, som vi spiser på en kantonesisk restaurant, skal vi på besøg i det imponerende Yonghegong-tempel, nok det smukkeste tempel for Lamaismen, den specielle form for Tibetansk Buddhisme, som findes uden for Tibet. Oprindeligt blev bygningerne opført som bolig til en prins, den senere kejser Long Chen; Men på grund af en særlig regel der sagde, at ingen kunne flytte ind i et palads, der havde været beboet af en kejser, blev det i 1744 omdannet til tempel for Lamaismen, som på dette tidspunkt var højt værdsat af Qing-dynastiet. Takket være en speciel indsats af Zhou Enlai lykkedes det at redde templet fra rødgardisternes hærgen under kulturrevolutionen. Herefter går turen til “Silkemarkedet”, nogle gader med en masse små boder og et vrimmel af mennesker. Her kan man for absolut rimelige penge forsyne sig med tøj i både silke, bomuld og kashmiruld – men husk at “prutte” om prisen. Vi afslutter dagen med middag og Peking Opera. |
| Vi kører nu mod
Beijing, det meste af tiden på motorvej. Utroligt så velplejede
midterrabatterne og vejudfletningerne er med faconklippede træer og
blomster. Der skulle benzin på bussen, der er åbenbart mangel på
benzin for vi kørte forgæves et par gange. Ved
motorvejstankstationer er der ofte lange køer af lastbiler, der skal
tanke brændstof. 1 liter benzin koster ca. 3 dkr. Vi ankom til Beijing først på eftermiddagen og brugte resten af dagen til at snuse lidt rundt i byen. Og nu lykkedes det, at få frimærker og afsendt postkortene, der var skrevet for en uge siden. Dagen efter så vi Den Himmelske Fredsplads og Den Forbudte by. Jørgen hev sin røde paraply frem for at vi kunne følge den. Vi troede det var en joke, men den havde nu sin berettigelse hvis vi skulle holde sammen for der var et mylder af mennesker. Det lykkedes at holde sammen, men ellers kunne vi bare tage en taxa tilbage til hotellet, det koster kun ca. 8 dkr. i startpenge og ca. 1,25 dkr. pr. km. Man skulle lige vende sig til, at det slet ikke kunne betale sig at slide på ben og skosåler - tag bare en taxa! Mange af bygningerne i Den Forbudte By er pakket ind da man er i gang med istandsættelse, alt skal være pænt til OL. Det er nu også tiltrængt, der er en tydelig forskel på gammel- og nymalet! Foran Maos mausoleum var der en enorm lang kø. Man skal låse alt sin bagage ind i bokse inden man får adgang. Man vandrer forbi Maos kiste uden at stoppe op og der må ikke fotograferes. Det var ikke med i programmet at defilere forbi Mao men da Jan, som jeg fulgtes med den dag, ville derhen tog jeg med for det burde man jo egentlig gøre, nu man var der. Vi kom desværre for sent, der var lukket 10 min. før vi ankom og der var desværre ikke åbent om eftermiddagen og dagen efter skulle vi hjem. Vi besøgte et tempel for Tibetansk Buddhisme. Udenfor templet gik en lama og snakkede i mobiltelefon, mon han havde særlige forbindelser? Derefter kørte vi til Silke-markedet. En bygning i flere etager med små boder i lange rækker. Et mareridt - fra boderne råbes der efter én, bliver hevet i armen med "god prise for you, Lady". Jeg købte et silketørklæde, prisen startede ved 1200 yuan, jeg fik det for hundrede. Det næste ville hun sælge for 70. Jeg blev sikkert snydt selv om jeg fik prisen så langt ned. På gaderne i Beijing ligger/sidder der mange stakler og tiggere. Hvis man kigger bag de store reklameskilte der er afskærmning for nybyggeri er der fyldt med affald og der ligger eller bor tiggerne og hjemløse. Et trist syn. Om aftenen var vi i Peking Opera.
|
|
| Program: 19. - 20. maj |
14. Dag. Beijing. Om aftenen mødes vi og spiser Peking And, på den ældste restaurant der findes til formålet i Beijing. Anden er tilberedt over åben ild med brænde fra appelsin-, fersken- eller pæretræ. Mange timers forberedelse er gået forud, før vi kan sætte tænderne i det sprøde og lækre andekød.
15. Dag. Beijing – København. |
| Den sidste dag
var på egen hånd og til at få ordnet de sidste indkøb. Da vi, som
eneste gang på turen, selv skulle sørge for frokost, og der var en
McDonald's i Beijing skulle det opklares, om deres burgere smager
ens overalt i verden. En stor burger, pommes frittes og cola koster
ca. 15 dkr., så prisforskel er der. Smagen er vist den samme i hvert
fald for pommes fritterne, det er sjældent jeg spiser McDonald's burgere
men jeg tror smagen er den samme.
Det blev også til en tur gennem hutong'erne, der er smalle gader og
meget tætbyggede. Fyldt med butikker og boder og en enorm larm, hør
selv her
Om aftenen spiste vi Peking And - dejlig saftig. Sluttede aftenen af med den sidste kinesiske øl for denne gang, vi kunne også købe Carlsberg, men hvorfor gøre det når det kinesiske øl smager bedre, overraskende nok. Næste dag var det så afgang til lufthavnen og 9 timers flyvning tilbage til Danmark. Tidsmæssigt kun 3 timer. En hård men dejlig og oplevelsesrig tur. |
|
|
|
|
Efter jeg var kommet hjem
modtog jeg en mail med et videoklip og blev spurgt om det mindede om
trafikken i byerne i Kina og det kunne jeg sige ja til - se og hør
her
|
|
| Maden er et
kapitel for sig selv, se her
|
|